Release details

2018-06-13 14:29 CEST
  • Print
  • Share Share
dk en

DFDS BESTILLER NY FRAGTFÆRGE FOR AT SIKRE KAPACITET TIL VÆKST

SELSKABSMEDDELELSE
 

DFDS har i dag bestilt yderligere en fragtfærge (ro-ro) til levering i første halvdel af 2020 fra det kinesiske skibsværft Jinling Shipyard.

"Med denne nybygning øges vores ordrebog til fem store fragtfærger, hvilket vil forbedre vores effektivitet og gøre det muligt for os at servicere den forventede vækst i vores rutenetværk i Nordeuropa og Middelhavet, støtte samhandelen og hjælpe vores kunder med at skabe vækst i deres forretninger," siger Niels Smedegaard, CEO.

Nybygningen er af samme type som de fire tidligere bestilte fragtfærger og er ligeledes designet til at transportere 6.700 lanemeter fragt, svarende til omkring 450 trailere. Den store kapacitet reducerer enhedsomkostninger samt miljøpåvirkningen pr. transporteret enhed.

DFDS' flådefornyelsesprogram omfatter også to kombinerede fragt- og passagerfærger (ro-pax), der skal leveres i 2021 til indsætning i det baltiske rutenet. Derudover vil en chartret kombineret fragt- og passagerfærge (ro-pax) blive leveret i 2021 til ruterne på Den Engelske Kanal.

DFDS' investeringsforventninger for 2018 er uændrede.

Kontakt
Niels Smedegaard, CEO +45 33 42 34 00

Torben Carlsen, CFO +45 33 42 32 01

Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59

Gert Jakobsen, Communications +45 33 42 32 97

This information is subject to the disclosure requirements pursuant to section 5 -12 of the Norwegian Securities Trading Act.
HUG#2199089