Release details

2017-05-19 17:27 CEST
  • Print
  • Share Share
dk en

Hartmann upåvirket af brand den 10. maj 2017

Hartmanns produktion, leverancer og finansielle forventninger er upåvirket af brandskaden, der opstod på koncernens fabrik i Danmark den 10. maj 2017, jf. selskabsmeddelelse 5/2017 af samme dato.

Som følge af en effektiv brandslukningsindsats var hovedparten af produktionen på fabrikken hurtigt i drift igen, og den påvirkede produktionskapacitet forventes snarest at kunne igangsættes igen. Hartmanns leverancer til kunder påvirkes således ikke af hændelsen, som ikke medførte personskade.

"Efter gennemgang af den danske fabrik i forlængelse af branden kan vi konstatere, at den hurtige og professionelle slukningsindsats fra Brand & Redning Sønderjyllands værn i Tønder, Højer, Bredebro og Haderslev samt vores eget driftsværn har begrænset skadernes omfang ganske betragteligt. Vi er taknemmelige for, at ingen kom til skade ved branden, som heller ikke påvirker vores leverancer til kunderne eller Hartmanns økonomiske resultater," siger administrerende direktør Ulrik Kolding Hartvig.

Hartmann fastholder forventningerne til 2017 om en omsætning på 2,2-2,3 mia. kr. og en overskudsgrad på 11-12,5%.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Ulrik Kolding Hartvig
CEO
Telefon: (+45) 31 21 68 72

HUG#2106416